Laktose er en naturlig bestanddel i al mælk, uanset om den kommer fra dyr eller menneske. Laktose kaldes også for mælkesukker, og netop det stof der giver en sødlig smag til mælk.

Laktose bliver i tarmen spaltet af et enzym, der hedder laktase, således at det kan optages igennem tarmens cellevægge. Bliver det ikke spaltet, kan det ikke optages og kan give anledning til mavesmerter, diarré, oppustethed og generelt ubehag.

Vi fødes normalt med evnen til at danne laktase og dermed nedbryde mælkesukkeret, hvilket jo er ret afgørende for, at børn kan tåle modermælken. Men hos nogle forsvinder evnen til at danne laktase efter ca. 3 års alderen, og det gælder især, hvis man har anden genetisk afstamning end vest- og nordeuropæisk.

Ofte vil man dog have en lille tolerancetærskel, sådan at man kan spise en lille portion yoghurt, en lille kugle is eller lign. Ost og smør vil man også kunne spise, da indholdet af laktase er minimalt. Oftest behøver man heller ikke være bekymret for mælkebestanddele, der kan være “skjult” i andre fødevarer, fx brød og kager. Men et stort glas mælk vil de færreste med laktoseintollerance kunne klare, uden at få gener.

Der er forskellige strategier man kan vælge for at undgå laktose i sin kost eller afværge de gener, der følger af at spise mad meget laktose.

  • Man kan vælge helt at undgå mælk og surmælksprodukter, og skal så være opmærksom på at få andre calciumholdige kilder i kosten, hvilket sagtens kan lade sig gøre, eller man kan vælge at tage calcium som tilskud.
  • Man kan også vælge laktosefrie mejeriprodukter, de fås efterhånden i de fleste supermarkeder.
  • Og endelig kan man vælge at tilføre laktaseenzymer til sin mad. De kan købes som kapsler på apoteket.

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Se priser og tilskudsmuligheder her