Diabetes (tidligere kaldet sukkersyge) er en udbredt sygdom. Ifølge seneste opgørelse fra Diabetesforeningen ses den hos mere end 320.000 danskere. Ca. 10 % har type 1-diabetes, hvor kroppen helt stopper med at producere insulin, mens 80 % har type 2-diabetes, hvor kroppen stadig producerer insulin, men hvor dets indvirkning på cellerne er stærkt nedsat. Og ca. 10 % har den såkalde type 1 1/2-diabetes, der populært sagt er en mellemting mellem type 1 og type 2-diabetes.
Insulinet er nøglen der skal låse cellerne op, sådan at næringsstoffer i blodet (især sukker), kan blive transporteret ind i cellen og her indgå i metabolismen (giver energi). Resultatet for alle typer diabetes er derfor risiko for at gå rundt med forhøjet blodsukker og manglende udnyttelse af næringsstoffer. Men ikke nok med det, forhøjet blodsukker igennem længere tid har også negativ påvirkning på karvæggen i blodårerne og på organerne, og kan på længere sigt medføre følgesygdomme som hjerte-kar-sygdom, nyresygdom, påvirkning af synet, ødelæggelse af nervebaner og derved nedsat følesans – især i kroppens yderområder som for eksempel fødderne (det er derfor diabetikere får regelmæssigt tjek af fødder, da uopdagede fodsår ellers kan forårsage betændelse med risiko for spredning).
Uanset type, er kosten en vigtig del og en af hjørnestenene i behandlingen af diabetes, sammen med fysisk aktivitet og eventuelt medicinsk behandling (insulin eller tabletbehandling).
Når man har type 1-diabetes er det altid nødvendigt med insulin. Denne behandling kontroleres nøje hos lægen/på hospitalet og oftest i samspil med kliniske diætister tilknyttet behandlingsstedet, sådan at der sikres et tæt samarbejde omkring mængden af insulin og anbefalinger for kostindtag.
Type 2-diabetikere kan have brug for insulin, nogle får tabletbehandling og andre kan klare sig med diætbehandling alene.
Udviklingen af type 2-diabetes er ofte forbundet med en livsstil og et kostmønster, der ikke er hensigtsmæssigt for den generelle sundhedstilstand og kan føre til overvægt. Nogle kan være familiært disponerede og er dermed mere udsatte, men livsstilen har stadig en stor betydning for at sygdommen kan udvikle sig.
Mange har heldigvis stor effekt af at ændre kostmønstre i en mere positiv retning, således at den medicinske behandling måske kan reduceres eller ligefrem lægges på hylden. De vigtigste elementer er en kost, der er rig på de “gode” kulhydrater, dvs. dem der indeholder mange kostfibre (fuldkorn, grove grøntsager, bælgfrugter), et regelmæssigt kostmønster, minimeret indtag af alkohol, sukker og salt, samt med vægt på de sunde fedtstoffer (mono- og polyumættede vs. de mættede (animalske) fedtstoffer), der primært stammer fra plantebaserede kilder (fx raps- og olivenolier, nødder og avocado) og eventuelt fisk.
En plantebaseret kost kan derfor være et godt valg, og har i studier vist markant forbedring på insulinfølsomhed, vægt og blodtryk hos personer med type 2-diabetes. Har du lyst til at gå denne vej, kan du regne med fuldt kvalificeret vejledning hos mig, jeg laver en kostplan der sikrer, at du får alle de næringsstoffer din krop har brug for.
Men du kan også inkludere kød, fisk, mejeriprodukter og æg efter dit temperament, de officielle anbefalinger for diabeteskost udelukker ikke disse. De fleste vil nok opleve, at i forhold til eksisterende kostvaner (der sandsynligvis var medvirkende årsag til udvikling af type 2-diabetes), vil de skulle skrue op for indtaget af fuldkorn, bælgfrugter og grøntsager og dermed vil der være mindre plads til de animalske og forarbejdede produkter.
Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Se priser og tilskudsmuligheder her
