Denne linsebolognese er ret simpel, men alligevel super smagfuld. Bladselleri og røget paprika er afgørende for at opnå den fyldige smag, så dem må du endelig ikke udelade.

Linsebolognese

Squash-spagetti er en sjov måde at tilføre endnu flere grøntsager til retten og giver samtidig noget friskhed, da de ikke er tilberedt. Du kan selvfølgelig også vælge at koge almindelig pasta til retten.

Squash-spagetti
Ingredienser

Opskrift til 6-8 personer

  • 2,5 dl grønne linser
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stort løg, ca. 150 g
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rød chili, medium styrke (eller efter din præference)
  • 1 rød snackpeber
  • 3 gulerødder
  • 5 stilke bladselleri
  • 1 bundt frisk grønkål, ca. 200 g
  • 2 ds flåede, hakkede tomater
  • 1 spsk grøntsagsbouillonpulver eller 1 terning
  • 1/2 tsk røget paprika
  • Salt og peber
  • Frisk basilikum
  • 1 stor squash
Fremgangsmåde
  1. Skyl linserne og sæt dem over at koge med rigeligt vand. Kogetiden er ca. 20 min.
  2. Rengør og snit/hak alle grøntsager fint.
  3. Svits løg, hvidløg og chili i olivenolie i en gryde. Når løgene er klare tilsættes snackpeber, gulerødder og bladselleri. Svits det hele i yderligere ca. 3-4 min.
  4. Tilsæt de flåede tomater, og evt. 1-2 dl vand ekstra. Tilsæt hakket grønkål, bouillonpulver og røget paprika og lad det simre under låg i ca. 15 min.
  5. Imens tilberedes squash-spagetti: skyl squashen og skær enderne af. Sæt den på en spiralizer og følg anvisningen for brug. Du kan bruge en kartoffelskræller i stedet, på denne måde får du brede bånd-spagetti.
  6. Når linserne er kogt færdig, tilsættes de sovsen. Lad det simre yderligere i ca. 5 min.
  7. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere røget paprika.
  8. Serveres med frisk basilikum.
Linsebolognese