Vegansk ostesauce lavet på basis af cashewnødder og med gærflager til at give en ostelignende smag. Saucen kan bruges til bl.a. lasagne og på pizza.
Cashewnødder er ideelle til at give en cremet konsistens til saucen og har i rå form en meget neutral smag og kan danne basis for retter i både det salte og søde køkken.
Cashewnødderne skal sættes i blød i minimum 4 timer, så er de lettere at blende.
Hvis du har en ekstrem stærk blender med high-speed, som fx Vitamix, kan du dog springe dette trin over og blende nødderne uden iblødsætning.
Ingredienser
- 150 g rå cashewnødder
- 2,5 dl neutral sojadrik
- 1,5 spsk citronsaft
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk gærflager
- Hvid peber
- 1/2 tsk salt
Fremgangsmåde
- Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand mindst 4 timer før eller gerne natten over.
- Hæld vandet fra cashewnødderne og lad dem dryppe af i en sigte.
- Hæld alle ingredienser i blenderen og blend ved højeste hastighed i et ca. 1 min. Det tager evt. længere tid afhængig af din blender. Cashew-ostesaucen skal være helt glat og ikke føles grynet. OBS den bliver varm af friktionsvarmen fra blenderen, det er helt OK.