Plantebaseret kost er en kost der i sin grundform udelukkende er baseret på en rig variation af hele, uforarbejdede plantefødevarer. Det vil sige fødevarer baseret på frugt, grøntsager, bær, korn, frø, kerner, nødder, bælgfrugter, linser. Nogle vælger at inkludere en smule fisk, æg eller mejeriprodukt, men i minimale mængder og mere som smagsgivere end som basisfødevarer.
Forskellen mellem plantebaseret og vegansk eller vegetarisk kost
Plantebaseret kost betegnes derfor også ofte som en vegansk eller vegetarisk kost, men er ikke nødvendigvis det samme. Forskellen ligger i definitionen. Når man taler om vegansk eller vegetarisk kost, så defineres de ud fra hvad der udelukkes i kosten. Når man taler om plantebaseret kost, så taler man om hvad der inkluderes.
Det er en misforståelse at tro, at animalier (kød, fisk, æg, mejeriprodukter, insekter) er en nødvendig del af menneskets kost. Det er ikke tilfældet. Man kan sagtens leve 100 % plantebaseret og få dækket behovet for alle næringsstoffer, så længe man vel at mærke sørger for at leve efter princippet med en variation af hele, uforarbejdede fødevarer, og supplerer med nødvendige tilskud i form af B12 vitamin og eventuelt. D-vitamin i vinterhalvåret.
At fødevarerne i udgangspunktet er hele og uforarbejdede betyder ikke, at man ikke kan tilberede dem og lave skønne smagfulde retter. Det betyder blot, at man så vidt muligt, bruger hele den spiselige del af fødevaren, og ikke frasorter næringsrige dele.
Et par eksempler kan være
- Fuldkornsmel vs hvidt hvedemel. Fuldkornsmelet inkluderer hele kornet og bevarer dermed vigtige kostfibre og mineraler, som sidder i skaldelene og det yderste lag af kernen. Hvorimod hvidt mel er frasigtet vitale, næringsrige dele.
- Frugt- og grøntsagsjuice. Forarbejdningen frasorterer en stor del af de gavnlige plantefibre, og man får heller ikke det fulde udbytte af alle de gavnlige stoffer i frugt og grønt – de såkaldte phytokemikalier og antioxidanter – fordi en del bliver tilbage i rest-pulpen. Laver man derimod smoothies, indgår hele frugten eller grøntsagen og ingen vitale dele bliver frasorteret. Er man meget glad for juicer og laver man dem selv, kan man sørge for at udnytte rest-pulpen i andre retter. Rest-pulpen kan fx. indgå i brøddej, grød eller i plante-frikadeller – udnyt fantasien. På den måde får man stadig den hele fødevare.
- Hele oliven, nødder, kerner og frø vs. olier presset heraf. Igen sker der ved presningen en frasortering af vitale planteindholdsstoffer der er gavnlige for vores helbred. Nødder, kerner og frø indeholder udover gavnlige fedtstoffer fx også proteiner, kostfibre, og er enormt rige på vigtige mineraler som jern, zink og calcium. I en plantebaseret kost er de netop – sammen med bælgfrugterne – vigtige kilder til at få dækket behovet for disse mineraler.
I praksis kan der dog være plads til eksempelvis lidt olier, eddiker, sukker, salt, sukker som krydderi mv. Det vigtige er, at skelne imellem hvad der indgår som smagsgivere og hvad der er basisfødevare.
Tofu og plantemælk er også eksempler på semi-forarbejdet mad, der sagtens kan indgå i en plantebaseret kost.
Er du interesseret i at omlægge til en mere plantebaseret kost, og gerne vil have hjælp til kostsammensætning, motivation eller hvordan det kan indvirke på din sygdoms- eller sundhedstilstand, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Se priser og tilskudsmuligheder her
