En nem og simpel broccollisalat med kun få ingredienser. Salaten egner sig godt som tilbehør til andre retter, fx til grøntsagstærte eller lasagne.

Ingredienser
  • 1 broccollihoved
  • En bakke cherrytomater
  • 1 tsk olivenolie
  • En håndfuld sojaristede mandler
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
  2. Skyl brocollihovedet og skær stokken i mundrette bider og del buketterne i mindre dele.
  3. Fordel stykkerne på en bageplade med bagepapir. Drys en smule salt og peber over og fordel broccollien jævnt på pladen.
  4. Skyl cherrytomaterne og læg dem i et lille ovnfast fad eller bradepande, tilsæt olivenolie og drys lidt salt og peber over. Sørg for at olien er jævnt fordelt.
  5. Bag broccolli og tomater i ca. 20 min., til broccolien begynder at brune lidt i kanten og tomaterne afgiver saft.
  6. Lad begge dele køle lidt af.
  7. Anret broccollien på et fad, fordel tomaterne over og brug saften fra tomaterne som dressing.
  8. Pynt med sojaristede mandler.
Broccollisalat med ovnbagte cherrytomater og sojaristede mandler