Denne salat er rigtig nem at lave, den er frisk og har sødme og syrlighed på samme tid. Passer fint som tilbehør til det meste, lige fra lasagne til sommerens grill-retter – plantebaserede selvfølgelig.

Salaten har en dressing af frisk citronsaft for at understrege friskheden – hvis du gerne vil have en mere cremet dressing, kan du fx bruge cashewdressing.

Blomkålssalat
Ingredienser
  • 1 blomkålshoved
  • 500 g cherrytomater
  • 1 pose friske salatblade, ca. 75 g (gerne blandet af forskellige slags)
  • 100 g mandler, gerne sojaristede mandler
  • 1 stort bundt krydderurter af persille, mynte og purløg
  • 50 g tørret frugt, fx abrikoser, figener, rosiner eller tranebær
  • Safteen af 1/2-1 citron
  • Salt og friskkværnet sort peber
Fremgangsmåde
  1. Start med at riste mandlerne let på en pande ved lav varme eller i ovn. Du kan også lave dem som sojaristede mandler, for at give endnu mere smag. Hak dem groft når de er afkølede.
  2. Skyl salaterne godt og sæt til afdrypning
  3. Skyl blomkålshovdet, skær de grove blade fra, og riv det på et groft rivejern/i foodprocessor. Kom det i en stor skål eller på et fad.
  4. Pres saften af 1/2 citron over den revne blomkål og bland det godt rundt.
  5. Skær cherrytomaterne i kvarte og kom dem i salatskålen.
  6. Afvej den tørrede frugt. Bruger du figener eller abrikos, skæres de i små tern.
  7. Bland alle ingredienserne: salatblade, den revne blomkål, kvarte cherrytomater, grofthakkede mandler og tørret frugt. Smag til med salt og friskkværnet peber og evt. lidt mere citronsaft.
Salat af blomkål, friske salatblade, urter og cherrytomat